Det er ikke mange år siden, at digitaliseringen var i sine spæde step og verden skulle til at blive revolutioneret endnu en gang. Digitaliseringen har givet os utallige muligheder for at optimere og effektivisere tidskrævende og førhen manuelle processer.
Et pragteksempel på, hvordan det offentlige i Danmark har omfavnet den digitale- og teknologiske udvikling er tingbogen og måden vi tinglyser vores skøder i dag.
Hvad er tinglysning?
For hurtigt at forstå, hvad det vil sige at tinglyse noget, kan det beskrives som værende den offentlige registrering og offentliggørelse af rettigheder over fast ejendom, andelsboliger, køretøjer, agtepagter, løsøre med mere.
En tinglysning er altså et fundamentalt juridisk bevis på rettighed over noget. Oftest ser vi dette i forbindelse med et boligkøb. Når du køber en bolig kan du godt have betalt boligen, fået nøglerne og være flyttet ind, men hvis den ikke er tinglyst i tingbogen, kan sælgers kreditor stadig gøre udlæg i huset. Først når du har fået skødet på huset, tinglysningsafgift er betalt, det er underskrevet og tinglyst i tingbogen, er du juridisk sikret.
Fordelene opnået ved den digitale løsning
Førhen var tinglysning en lang og manuel proces, der indebar en masse papirarbejde. Men siden 2009, hvor Tinglysningsretten gik i luften med deres digitale løsning, er denne proces blevet meget mere overskuelig og overkommelig for alle danskere.
At komme fra en løsning, der på ingen måde var automatiseret, til man i dag sidder med en unik digital løsning, der håndterer mere end 10.000 dokumenter hver dag, og hvor automatiseringsgraden for sagerne, der kører igennem løsningen, er på mere end 85%, er et pragteksempel på digitaliseringens kræft. Denne forbedrede evne til at automatisere de førhen manuelle processer er også det, der har medført en offentlig besparelse på omkring 800 millioner kroner samt en nedgang i antal medarbejdere i Tinglysningsretten fra 350 til 95.
En unik løsning
Det er ret tydeligt, at denne løsning har været en stor succes for det offentlige i Danmark og i Tinglysningsretten. Det har faktisk været så stor en succes, er Tinglysningsretten har fået flere henvendelser fra udlandet, der går på at høre, hvordan sådan et system kunne udvikles. Atter her en bekræftelse på, at Danmark og digitalisering er et godt match, som fungerer rigtig godt.